Præsidiet og suppleanter

Til Voldgiftsnævnet er knyttet et Præsidium bestående af en formand, en næstformand og yderligere et medlem, ligesom der er udpeget 17 suppleanter, jf. Voldgiftsnævnets statut. Præsidiets medlemmer og suppleanterne er enten højesteretsdommere eller landsdommere, jf. navnene nedenfor, og er alle udpeget af Højesterets Præsident. Til Voldgiftnævnet er endvidere knyttet en lang række faglige dommere med ekspertise inden for bygge- og anlægsområdet.

Normalt består en voldgiftsret af tre medlemmer, dvs. en juridisk dommer og to faglige dommere, men den kan også bestå af henholdsvis fem medlemmer eller af bare ét medlem. Hvis den voldgiftsret, som Voldgiftsnævnet nedsætter, består af mere end ét medlem, vil formanden blive udpeget blandt præsidiets medlemmer og suppleanterne, dvs. at den pågældende er juridisk dommer. Den juridiske dommer udpeges af præsidiets formand.

Hvis sagen alene behandles af én dommer, kan denne enten være en juridisk eller en faglig dommer. De faglige dommere udpeges af Voldgiftnævnet i de konkrete sager afhængig af det faglige område, tvisten vedrører. Dette gælder, uanset om det er én faglig dommer eller to faglige dommere til en tremandsret eller femmandsret. I forbindelse med udvælgelsen af de faglige dommere lægges der bl.a. vægt på faglig kompetence, erfaringsmæssig baggrund og sagens tvistepunkter.

Til at deltage i behandlingen af enkelte voldgiftssager kan præsidiets formand i særlige tilfælde udpege en, eventuelt flere nuværende eller tidligere dommere i Højesteret eller landsretterne, eller andre jurister, der opfylder betingelserne for at blive udnævnt som dommer, og træffe bestemmelse om, hvem der i så fald skal fungere som voldgiftsrettens formand.

Fratrådte juridiske dommere

Efter Voldgiftsnævnets statut kan fratrådte dommere færdiggøre allerede tildelte sager, ligesom der udføres opgaver som sagkyndig og opmand mv. Følgende juridiske dommere er på dette grundlag fortsat knyttet til Voldgiftsnævnet:

Fhv. højesteretsdommer Niels Grubbe
Fhv. landsdommer Bertil Vollmond
Fhv. landsdommer Karsten Bo Knudsen
Fhv. landsdommer Margit Stassen
Fhv. landsdommer Ulla Langholz
Fhv. landsdommer Lisbeth Parbo
Fhv. landsdommer Tuk Bagger

Retningslinier for udpegning af juridiske dommere

Sekretariatet har modtaget nærmere retningslinjer fra Præsidiets formand vedrørende procedurerne for udpegningen af juridiske dommere til voldgiftsretter, herunder om indstillinger fra sekretariatet om udpegning.

I meget store eller principielle sager udpeges ofte en højesteretsdommer som formand for voldgiftsretten.

Ved udpegning af en landsdommer som formand for en voldgiftsret vælges som udgangspunkt en dommer fra Østre eller Vestre Landsret afhængig af, hvor sagens genstand er beliggende, dvs. i Østre henholdsvis Vestre Landsretskreds. Der kan dog af hensyn til sagernes fremme ske udpegning uafhængigt af Landsretskredsene.

Præsidium og suppleanter

Michael Rekling
Præsidiets formand
Højesteretsdommer
Jan Schans Christensen
Næstformand
Højesteretsdommer
Ole Dybdahl
Medlem af Præsidiet
Landsdommer, Østre Landsret
Kurt Rasmussen
Suppleant
Højesteretsdommer
Lars Apostoli
Suppleant
Højesteretsdommer
Mogens Heinsen
Suppleant
Landsdommer, Vestre Landsret
Thomas Jønler
Suppleant
Landsdommer, Vestre Landsret
Henrik Estrup
Suppleant
Landsdommer, Vestre Landsret
Henrik Twilhøj
Suppleant
Landsdommer, Vestre Landsret
Lars Christensen
Suppleant
Landsdommer, Vestre Landsret
Henrik Gunst Andersen
Suppleant
Landsdommer, Østre Landsret
Henrik Bjørnager Nielsen
Suppleant
Landsdommer, Vestre Landsret
Katja Høegh
Suppleant
Landsdommer, Østre Landsret
Ulla Staal
Suppleant
Landsdommer, Østre Landsret
Finn Morten Andersen
Suppleant
Landsdommer, Østre Landsret
Anne Thalbitzer
Suppleant
Landsdommer, Østre Landsret
Hans-Jørgen Nymark Beck
Suppleant
Landsdommer, Vestre Landsret
Michael Ellehauge
Suppleant
Landsdommer, Vestre Landsret
Ole Græsbøll Olesen
Suppleant
Landsdommer, Østre Landsret
Jacob Waage
Suppleant
Landsdommer, Østre Landsret
Louise Saul
Suppleant
Landsdommer, Østre Landsret
Claus Rohde
Suppleant
Landsdommer, Vestre Landsret