Voldgiftsnævnet bygger broer

Mægling og mediation er billigt og hurtigt. Det er en god og effektiv måde at finde tilfredsstillende løsninger for parter i en konflikt, også i bygge- og anlægssager.

Når der vælges mægling eller mediation i Voldgiftsnævnet, finder Voldgiftsnævnet en dygtig mægler eller mediator med erfaring inden for bygge- og anlægsbranchen til at bistå parterne. Det kan f.eks. være en mægler med teknisk baggrund, som en bygningsingeniør, eller en jurist med mediatoruddannelse og entrepriseretlig erfaring, f.eks. en dommer eller mediatoradvokat.

Voldgiftsnævnet samarbejder med Mediationsinstituttet om både generel information vedr. mediation, uddannelse og mediatorer. En ny uddannelse af mediatorer med erfaring inden for bygge- og anlægsbranchen er for nylig gennemført, og nye dygtige mediatorer står klar. Læs mere om uddannelsen her.

Målet er at øge antallet af mediatorer med relevant uddannelsesmæssig baggrund for dermed at skabe større tryghed for parterne ved at vælge mediation og således udbrede brugen.

Mediation har været en mulighed i Voldgiftsnævnet siden 2004, men anvendes alene sjældent. Derimod er mediation mere udbredt i andre lande, hvilket der kan læses mere om i denne nyhed fra Mediationsinstituttet

19.01.2017