Dødsfald

Voldgiftsnævnet har mistet en tro væbner. Chefkonsulent Per Helwigh er gået bort den 31. marts 2018 efter to års kamp mod cancer. I 1980 startede Per sin karriere som jurist i Voldgiftsnævnet, hvor han også fungerede som sekretariatschef fra 1998-2013. Per elskede sit arbejde og ønskede at bistå nævnet til det sidste.

Pers store faglige interesser var entrepriseretten, voldgift og syn og skøn. Han har bistået som jurist i et utal af sager, ligesom han har undervist skønsmænd og deltaget i ledelsen af et entrepriseretligt netværk. Per vil blive husket for sin store viden og sit store engagement på området. Han har gjort en forskel for konflikthåndteringen i bygge-og anlægsbranchen.

Per var som person meget venlig, hjælpsom og vellidt – han vil være savnet. Tankerne går til Pers familie.          

Bisættelse finder sted fredag den 6. april 2018, kl. 15.00, i Særslev Kirke, 4460 Snertinge.

Efter Pers ønske bedes ”End Polio Now” støttet i stedet for en evt. krans – 4398 4398213599 mrk. Per Helwigh  

Med venlig hilsen

Bo Kobber Petersen
Bestyrelsesformand for Voldgiftsnævnet

Lene Ahlmann-Ohlsen
Direktør

 

03.04.2018