Sager ved voldgiftsnævnet i 2022

Voldgiftsnævnets statistik for 2022 er nu tilgængelig. Se oversigten nedenfor.

I 2022 var antallet af voldgiftssager (inkl. forenklet voldgift) og sager om syn og skøn nogenlunde på samme niveau som i 2021, dvs. omkring hhv. ca. 300 voldgiftssager og ca. 250 sager om syn og skøn.

2022 var præget af, at sager om syn og skøn i vidt omfang blev anlagt som hastesager pga. behovet for stadeforretninger ved konkurs og ophævelse. Denne situation i branchen er også afspejlet i et stort antal sager om sagkyndig beslutning, der i 2022 var på 124 sager mod 75 sager i 2021.

Der er desuden sket en stor stigning i antallet af sager om hurtig afgørelse fra 27 sager i 2021 til 46 sager i 2022.

Interessen for brug af mediation og mægling er fortsat med over 20 sager i 2022.  

Der ses fortsat at være en tendens til, at sagernes værdi er høje og kompleksiteten stor, hvorfor sagsbehandlingen af en sag indebærer langt mere end i f.eks. 2018, hvor der blev anlagt flere sager i antal. Dette ses bl.a. ud af statistikken over antallet af procesafgørelser, der blev truffet i sagerne i 2022. I sager om syn og skøn traf nævnet 237 procesafgørelser, mens der i voldgiftssagerne blev truffet 292 afgørelser mod hhv. 45 og 100 afgørelser i 2018.

30.01.2023