Voldgiftsnævnet fejrer 50-års jubilæum med konference om konfliktløsning

I 50 år har Voldgiftsnævnet bistået bygge- og anlægsbranchen med håndtering af tvister. Jubilæumsåret fejres med konferencen “Voldgiftsnævnet – før, nu og i fremtiden” – om konfliktløsning i krydsfeltet mellem byggeri og jura.

På konferencen sætter vi bl.a. fokus på syn og skøn, den veltilrettelagte voldgiftssag og erfaringerne med de “nye” konfliktløsningstilbud i AB-18. Vi lægger også op til gode drøftelser med branchens aktører om, hvordan fremtidens konflikthåndtering i byggeriet skal se ud.

Konferencen finder sted den 12. september 2023 på Hotel Nyborg Strand, mens der er et mere uformelt program om aftenen den 11. september 2023. Alle med interesse for konfliktløsning i byggeriet er inviteret. Du kan læse programmet og tilmelde dig her

02.05.2023