Fra maj til november 2026 omdannes Vesterbro Passage til et grønt byrum i en forsøgsperiode. Strækningen på Vesterbrogade mellem Hammerichsgade/Bernstorffsgade og H.C. Andersens Boulevard er derfor lukket for biler, og der er ikke mulighed for parkering. Anlægsarbejdet er gået i gang og forventes færdigt i slutningen af maj måned.
Som nabo er vi blevet informeret af København Kommune, at der vil være perioder med støj, kulturelle aktiviteter og begrænset areal at færdes på. Vi forventer, at generne bliver minimale og ikke vil påvirke gennemførelse af hovedforhandlinger i perioden.