Det fremgår af voldgiftslovens § 7, stk. 2, at en voldgiftsaftale i sager om forbrugeraftaler, der er indgået, før tvisten er opstået, ikke er bindende for forbrugeren. Hvis den ene part er en forbruger, vil nævnet derfor altid høre forbrugeren eller dennes repræsentant, om man ønsker at være bundet af aftalen om voldgift. Hvis ikke, bortfalder sagen hos Voldgiftsnævnet, og der vil ikke blive stillet krav om betaling af gebyr eller afgift.
Hvis der i en opmandssag eller sag om beslutning om stillet sikkerhed på nævnets forespørgsel ikke er gjort indsigelse mod voldgiftsbehandling, opfattes tilsagnet til ligeledes at gælde ved en evt. efterfølgende indbringelse for almindelig voldgiftsbehandling, jf. reglerne herom.
Sager om sagkyndig beslutning (1993-regler) og syn og skøn er ikke voldgift og behandles ikke på samme måde.
Sager om syn og skøn, hvor den ene part er forbruger, behandles som udgangspunkt som andre sager, hvis der er enighed om at anvende nævnets regler. Hvis der måtte komme indsigelser mod syn og skøn ved nævnet fra forbrugeren eller dennes repræsentant, vil spørgsmålet blive vurderet nærmere i forhold til at sikre, at syn og skøn faktisk er aftalt. Hvis det er aftalt, vil syn og skøn kunne gennemføres i nævnets regi.
In expert determination cases the agreement between the parties will be taken into account, generally based on AB92 or AB Consumer, and the case will be heard in accordance with the relevant rules of the Arbitration Board, even if one of the parties is a consumer.