VBA Portalen indeholder en digital platform, hvor nye sager oprettes, og hvor parter og advokater kan se/downloade/dele alle sagens dokumenter og se overblik over sagens aktører.

Portalen er udviklet for at imødekomme behovet for en nem digital materialehåndtering ved Voldgiftsnævnet.

VBA Portalen er en dokumentportal, ikke et sagsbehandlingssystem.

Voldgiftsnævnet sender fortsat e-mails om sagsbehandlingsskridt til parterne i sagen, og henvendelser ud over processkrifter og skønstemaer mv. til nævnet skal fortsat ske via e-mail. Sager, der er tilgængelige på portalen, eksisterer som udgangspunkt ikke på papir ved Voldgiftsnævnet. Der er dog undtagelser, f.eks. i voldgiftssager, hvor ekstrakt/bilagssamling og materialesamling fortsat også skal indsendes i fysisk form. 

Det har været obligatorisk at anlægge nye sager gennem VBA Portalen siden 1. oktober 2024 – uanset sagstype. Herudover vil alle verserende sager løbende blive gjort tilgængelige på VBA Portalen.  

Man opretter sig som bruger på VBA Portalen ved brug af e-mailadresse og en adgangskode, man selv beslutter.

Vi fortsætter systematisk både forbedring og udvikling af VBA Portalen og hører gerne tilbagemeldinger fra vores brugere.

Vejledninger

Der er udarbejdet tre brugervejledninger: Opret ny bruger, Opret en ny sag samt Dine sager.

De 3 brugervejledninger og Retningslinjer for digital kommunikation og bilagshåndtering i VBA findes som PDF herunder:

Kontakt og support

Spørgsmål vedr. VBA Portalen kan rettes til voldgift@voldgift.dk eller telefonisk på tlf.nr. 33 13 37 00.