Nyheder
- 25/03/2026

Ny proces for fremsendelse af fakturaer

Voldgiftsnævnet får et nyt økonomisystem, hvilket betyder, at processen for fremsendelse af fakturaer er ændret. Fakturaer skal derfor fremsendes pr. e-mail til faktura@voldgift.dk. Dette vil være obligatorisk fra den 7. april 2026.

Ordningen gælder både for faktura fra skønsmænd, mediatorer, mæglere og fakturaer vedr. Voldgiftsnævnets drift.

Fremover skal skønsmænd således ikke uploade fakturaer i VBA Portalen og ikke sende dem til voldgift@voldgift.dk. VBA sikrer, at fakturaer bliver tilgængelige i VBA Portalen.

Skønsmænd skal fremover sende én separat faktura pr. part med klar henvisning til, hvilket/hvilke skønstemaer fakturaen vedrører. Det er afgørende, at sagsnummeret tydeligt fremgår af fakturaen, så den kan behandles korrekt.

Andre Nyheder

Vandskaden har bl.a. ødelagt vores hyppigt anvendte mødelokale 1 og kontorpladser på 4. sal, som ses på billedet.  Knap halvdelen af nævnet er lige nu byggeplads, hvor oprydning pågår, hvorfor øvrige lokaler heller ikke kan anvendes.

Der blev drøftet en række aktuelle emner, herunder udviklingen i sager om syn og skøn med mange processuelle tvister, sagsbehandlingstider, nævnets nye politik vedr. honorarer og mediation og mægling. Der kan læses mere om drøftelserne her.

Når du uploader materiale til VBA Portalen, er det en god idé at kende de filtyper og størrelser, portalen understøtter. Du kan blandt andet uploade: • PDF-filer• Excel-filer (.xlsx, .xlsm m.fl.)• Billeder (.jpg, .png, .gif, .tiff

Fra maj til november 2026 omdannes Vesterbro Passage til et grønt byrum i en forsøgsperiode. Strækningen på Vesterbrogade mellem Hammerichsgade/Bernstorffsgade og H.C. Andersens Boulevard er derfor lukket for biler, og der er ikke mulighed for parkering.