Hastesager på VBA Portalen

Fremover vil nye hastesager om syn og skøn (A-sager) være på VBA Portalen.

Rekvirenten bedes oprette sagen via portalen og lægge begæring, skønstema og bilag på portalen i mappen ’Udkast til skønstemaer og udkast til skønsbilag mv.’. Sagen behandles lige så hurtigt som ved fremsendelse på e-mail. Denne ændring skyldes, at der via portalen kan ske en hurtig og let overførsel af materiale til skønsmanden, når denne sættes i gang med kort varsel. Voldgiftsnævnet kan således ikke længere tilbyde at tage bilag fra parternes egne ”we share” løsninger og lægge dem på nævnets sag eller i VBA Portalen. Voldgiftsnævnet vil under alle omstændigheder sikre, at nye hastesager gøres synlige på portalen.

Der er nu knap 100 aktive sager på VBA portalen. Planen er, at sagerne overgår til portalen i etaper, og parterne kan allerede nu enten selv vælge at anlægge sagen gennem portalen eller ved enighed lade eksisterende sager overgå til portalen. På sigt vil der blive krav om anvendelse af portalen i alle sager.  

Voldgiftsnævnet takker for de tilbagemeldinger, der er kommet, og der arbejdes på at forbedre systemet på en række indmeldte punkter.

29.03.2023