Syn og skøn ved Voldgiftsnævnet

Voldgiftsnævnet kan efter anmodning udmelde en skønsmand til at give en faglig og teknisk vurdering af fejl og/eller mangler ved et igangværende eller afleveret arbejde på bygge- og anlægsområdet. Det kan enten være aftalt på forhånd, at Voldgiftsnævnet skal varetage opgaven – primært ved brug af AB systemet – eller parterne kan være enige om at anvende Voldgiftsnævnet, når konflikten er opstået. Anvendelse af Voldgiftsnævnet forudsætter således, at parterne er enige herom.

Syn og skøn kan gennemføres for at sikre bevis og for at få klarhed over problemerne, således at parterne derefter selv kan finde en løsning eller måske efterfølgende på den baggrund vælger at anlægge en voldgiftssag. Behovet for syn og skøn kan også opstå under en verserende voldgiftssag.

Hvis Voldgiftsnævnet benyttes, finder nævnets regelsæt anvendelse. Retsplejelovens regler for syn og skøn finder således ikke anvendelse, men nævnet anvender i et vidt omfang kriterier, der svarer til det fastsatte i retsplejeloven. Dette er afspejlet i praksis og for sager efter AB-18 også i “Regler om syn og skøn 2018”.

Voldgiftsnævnet trækker ved udvælgelse af skønsmænd på et mangeårigt og solidt netværk blandt dygtige fagfolk i hele landet, der konstant vedligeholdes og udvikles. Voldgiftsnævnet opsøger desuden nye eksperter, herunder på mere sjældne og specifikke fagområder.

Voldgiftsnævnet vurderer fra sag til sag, om en skønsmand er egnet med vægt på faglighed og erfaring afhængig af problemets karakter, ligesom der tages hensyn til det geografiske område. Nævnet undersøger i de konkrete sager, om der kunne være habilitetsproblemer. Parterne bør tilkendegive ønsker til profil og/eller kompetencer. Parterne høres som udgangspunkt over forslag til skønsmand, men det er nævnet der udpeger den eller de pågældende skønsmænd. Nævnet vurdere evt. indsigelser vedr.  kvalifikationer og habilitet inden udmeldelse og vil kunne fastholde den pågældende, hvis indsigelserne ikke kan tages til følge.

Det er muligt for parterne samstemmende at pege på en bestemt skønsmand, men også her er det i sidste ende Voldgiftsnævnet, der udmelder skønsmanden.

Når skønsmanden er udmeldt, indkalder denne parterne til skønsforretningen. Parterne må gerne kontakte skønsmanden direkte vedrørende aftaler om dato, tidspunkt osv. Skønsmanden vil søge at finde en dato, der passer alle, men måtte der være vanskeligheder med dette, kan skønsmanden give parterne valgmulighed om to mødetidspunkter, hvorefter mødet fastlægges af skønsmanden på et af disse tidspunkter.

Oplysninger i sagen, skønstemaer og eventuelle bilag skal fremsendes til sekretariatet, der foranlediger disse fremsendt til skønsmanden, enten når parterne har opnået enighed herom, eller når Voldgiftsnævnet, evt. under medvirken af en juridisk dommer, har truffet afgørelse om, hvorvidt spørgsmålet kan stilles eller ikke. Voldgiftsnævnet bistår med at håndtere frister i overensstemmelse med reglerne herom og vil kunne træffe afgørelse i tvister i forbindelse med syn og skøn for at bringe sagerne videre. En tvist kan også afgøres af en juridisk dommer, hvis parterne er enige herom, hvilket i så fald sker mod betaling, og således at dennes træffer afgørelse i stedet for nævnet. Hvis syn og skøn finder sted i forbindelse med en voldgiftssag, vil det være formanden for voldgiftsretten, der træffer afgørelse som et led i sagens øvrige behandling.

Efter afholdelse af skønsforretning udarbejder skønsmanden referat og en skønserklæring, stadeopgørelse eller tillægserklæring. Voldgiftsnævnet accepterer, at skønsmanden fremsender disse erklæringer direkte til parterne med kopi til sekretariatet. Skønsmanden bør dog i givet fald have sikret sig, at det indestående depot dækker sagens omkostninger. Parterne kan ikke påregne at modtage erklæringen, før det opkrævede depot er indbetalt til sekretariatet. Erklæringerne kan også fremsendes til sekretariatet, der varetager den videre ekspedition.

Hastesager
Det kan i skønsbegæringen angives, hvorvidt en skønsforretning ønskes gennemført som en hastesag. Ved f.eks. stadeopgørelser, konkurser, standsninger o.l., kan en skønsforretning blive gennemført med meget kort varsel, ofte fra dag til dag. I disse særlige tilfælde kan parterne have interesse i, at beviset for, hvorledes situationen er på en byggeplads, sikres. Arbejdet kan således fortsættes hurtigst muligt og parterne undgår senere at skulle være i tvivl om, hvordan situationen var på det pågældende tidspunkt.

Hvis der ikke er tale om en stadeopgørelse, konkurs eller standsning, vurderer nævnet, om en begrundet anmodning om hastebehandling i øvrigt kan tages til følge, herunder om der evt. kunne afholdes besigtigelse, mens uoverensstemmelse vedr. spørgsmål mv. afklares efterfølgende. En skønsmand må som udgangspunkt gerne se et skønstema, selvom det ikke er endeligt, medmindre der træffes anden afgørelse. Der kan også være grunde til, at en skønsmand ikke må se bilag, før der er truffet afgørelse om evt. uenighed herom mellem parterne.

Regler og vejledninger

Standardaftaledokumenterne på området er AB 92, AB 18, ABT 93, ABT 18, ABR 89, ABR 18, AB Forenklet og ABR Forenklet. Voldgiftsnævnet har vedtaget egne regler for syn og skøn inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Sager indbragt for Voldgiftsnævnet efter AB 92, ABT 93 og ABR 89 behandles efter Regler for udmeldelse af skønsmænd ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA skønsregler 2008), mens sager indbragt efter AB 18, ABT 18, ABR 18, AB Forenklet og ABR Forenklet behandles efter Regler for syn og skøn 2018.

Begæring om syn og skøn samt evt. bilag skal som udgangspunkt indsendes til Voldgiftsnævnet i elektronisk form med e-mail. Eventuelle akter med særligt format skal dog indsendes med almindelig post. Efter praksis stiller nævnet krav om, at skønstemaer indsendes i et dokument og ikke f.eks. som et led i en længere e-mail, og/eller at betegnes retvisende.

Der foreligger interne retningslinjer i sekretariatet for, hvem der kan være skønsmand i Voldgiftsnævnets regi, og for udpegelse i de konkrete sager, jf. nedenfor.

Vejledningerne nedenfor om syn og skøn er bl.a. affødt af erfaringerne fra de mange kurser og møder som Selskabet for Syns- og Skønsmænd og Voldgiftsnævnet afholder, og det utal af skønstemaer og skønserklæringer, som Rets- og Responsumudvalget under Ingeniørforeningen i Danmark og Voldgiftsnævnet har behandlet og vurderet.

Sager om syn og skøn ved Voldgiftsnævnet oprettes som A-sager, mens sager, hvor nævnet stiller en skønsmand i forslag ved de almindelige domstole, oprettes som B-sager.

Der foreligger praksisnotat af 21. december 2016 vedr. syn og skøn, faglige dommere og berammelse.

Det er ikke alene afgørende, at skønsmænds faglighed er i top, men også at processerne er i orden. Derfor har Voldgiftsnævnet udarbejdet denne huskeliste til skønsmænd som et supplement til de regler og vejledninger, som skønsmænd i øvrigt arbejder efter.

Huskeliste for skønsmænd

Notat om praksisændringer

Regler for syn og skøn 2018

Regler om syn og skøn 2008

Regler for voldgiftsbehandling 2010

Retsplejelovens kapitel 19 om syn og skøn

Retningslinier vedr. skønsmænd

Vejledning for syns- og skønsmænd

Vejledning for syn og skøn i praksis

Syn og skøn ved de almindelige domstole

Voldgiftsnævnet bistår med at stille skønsmænd i forslag i sager ved de almindelige domstole efter retsplejelovens kapitel 19. Retten skal efter retsplejelovens regler herom tillade, at der udmeldes en skønsmand, og rekvirentens advokat skal i givet fald kontakte Voldgiftsnævnet for at få stillet en skønsmand i forslag. Der er ikke et særligt regelsæt i nævnet om disse sager, men opgaven fremgår af Voldgiftsnævnets statut.

Voldgiftsnævnet skal for at kunne tage stilling til sagen have en kort beskrivelse af problemet i advokatens anmodningsbrev og et skønstema. Der er således som udgangspunkt ikke behov for at modtage alle sagen bilag. Hvis der måtte vise sig et behov, vil Voldgiftsnævnet rekvirere de yderligere oplysninger. Anmodningen og skønstemaet og evt. supplerende materiale kan indsendes til Voldgiftsnævnet i elektronisk form med email.

Der anmodes om en angivelse af ønsker til skønsmandens profil/og eller kompetencer.

Nævnet stiller alene én skønsmand i forslag pr. indbetalt gebyr. Retten vil efter indsigelse fra (en af) parterne kunne afvise nævnets forslag, hvis den pågældende skønsmand ikke skønnes at have de rette kvalifikationer eller viser sig at være inhabil. I så fald stiller nævnet en ny skønsmand i forslag uden nyt gebyr. Det bemærkes, at der vil blive opkrævet nyt gebyr, hvis nævnet ikke er enig i sådanne indsigelser, der måtte komme direkte fra (en af) parterne uden rettens afgørelse.

Når nævnet har stillet en skønsmand i forslag, foretager nævnet sig ikke videre. Herefter er der skabt en kontakt mellem advokat og skønsmand, således at sagens bilag sendes direkte fra sagens parter til skønsmanden mv. Sagsbehandlingen foregår derefter via retten og efter retsplejelovens regler. Det betyder også, at Voldgiftsnævnet ikke er behjælpelig i forbindelse med processen med at indhente tidsplan og udgiftsestimater hos den foreslåede skønsmand.

Voldgiftsnævnet rådgiver dog efter henvendelse skønsmanden om evt. spørgsmål vedr. procedurer og opgaven som skønsmand.

Den foreslåede skønsmand skal orienteres, hvis sagen ikke fremmes i forhold til skønsmanden, således at han kan indrette sig derefter. Alene i tilfælde, hvor en anden skønsmand måtte blive stillet i forslag, vil nævnet orientere den pågældende om, at han ikke vil modtage videre i sagen.