Voldgiftsnævnet kan efter anmodning udmelde en skønsmand til at give en faglig og teknisk vurdering af fejl og/eller mangler ved et igangværende eller afleveret arbejde på bygge- og anlægsområdet. Det kan enten være aftalt på forhånd, at Voldgiftsnævnet skal varetage opgaven – primært ved brug af AB systemet – eller parterne kan være enige om at anvende Voldgiftsnævnet, når konflikten er opstået. Anvendelse af Voldgiftsnævnet forudsætter således, at parterne er enige herom.

Syn og skøn kan gennemføres for at sikre bevis og for at få klarhed over problemerne, således at parterne derefter selv kan finde en løsning eller måske efterfølgende på den baggrund vælger at anlægge en voldgiftssag. Behovet for syn og skøn kan også opstå under en verserende voldgiftssag.

Hvis Voldgiftsnævnet benyttes, finder nævnets regelsæt anvendelse. Retsplejelovens regler for syn og skøn finder således ikke anvendelse, men nævnet anvender i et vidt omfang kriterier, der svarer til det fastsatte i retsplejeloven. Dette er afspejlet i praksis og for sager efter AB-18 også i “Regler om syn og skøn 2018”.

Voldgiftsnævnets skønsmænd

Voldgiftsnævnet trækker ved udvælgelse af skønsmænd på et mangeårigt og solidt netværk blandt dygtige fagfolk i hele landet, der konstant vedligeholdes og udvikles. Voldgiftsnævnet opsøger desuden nye eksperter, herunder på mere sjældne og specifikke fagområder.

Voldgiftsnævnet vurderer fra sag til sag, om en skønsmand er egnet med vægt på faglighed og erfaring afhængig af problemets karakter, ligesom der tages hensyn til det geografiske område. Nævnet undersøger i de konkrete sager, om der kunne være habilitetsproblemer. Parterne bør tilkendegive ønsker til profil og/eller kompetencer. Parterne høres som udgangspunkt over forslag til skønsmand, men det er nævnet der udpeger den eller de pågældende skønsmænd. Nævnet vurderer evt. indsigelser vedr.  kvalifikationer og habilitet inden udmeldelse og vil kunne fastholde den pågældende, hvis indsigelserne ikke kan tages til følge.

Det er muligt for parterne samstemmende at pege på en bestemt skønsmand, men også her er det i sidste ende Voldgiftsnævnet, der udmelder skønsmanden.

Berammelse af skønsforretning

Når skønsmanden er udmeldt, indkalder denne parterne til skønsforretningen. Parterne må alene kontakte skønsmanden direkte vedrørende aftaler om dato, tidspunkt, praktiske forhold osv. Ellers foregår kommunikationen via Voldgiftsnævnet. Skønsmanden vil søge at finde en dato, der passer alle, men måtte der være vanskeligheder, kan skønsmanden give parterne valgmulighed om mindst to mødetidspunkter afhængigt af regelsæt, hvorefter mødet fastlægges af skønsmanden på et af disse tidspunkter. I hastende sager kan der enten udmeldes en dato eller som det første stilles mindst 2 konkrete datoforslag i forslag afhængigt af regelsæt.

Materiale til skønsmanden

Oplysninger i sagen, skønstemaer og eventuelle bilag skal fremsendes til sekretariatet, der foranlediger disse fremsendt til skønsmanden, enten når parterne har opnået enighed herom, eller når Voldgiftsnævnet, evt. under medvirken af en juridisk dommer, har truffet afgørelse om, hvorvidt spørgsmålet kan stilles eller ikke. Voldgiftsnævnet bistår med at håndtere frister i overensstemmelse med reglerne herom og vil kunne træffe afgørelse i tvister i forbindelse med syn og skøn for at bringe sagerne videre. En tvist kan også afgøres af en juridisk dommer, hvis parterne er enige herom, hvilket i så fald sker mod betaling, og således at dennes træffer afgørelse i stedet for nævnet. Hvis syn og skøn finder sted i forbindelse med en voldgiftssag, vil det være formanden for voldgiftsretten, der træffer afgørelse som et led i sagens øvrige behandling.

Fremsendelse af erklæring

Efter afholdelse af skønsforretning udarbejder skønsmanden referat og en skønserklæring, stadeopgørelse eller tillægserklæring. Voldgiftsnævnet accepterer, at skønsmanden fremsender disse erklæringer direkte til parterne med kopi til sekretariatet. Skønsmanden bør dog i givet fald have sikret sig, at det indestående depot dækker sagens omkostninger. Parterne kan ikke påregne at modtage erklæringen, før det opkrævede depot er indbetalt til sekretariatet. Erklæringerne kan også fremsendes til sekretariatet, der varetager den videre ekspedition.

Hastesager
Det kan i skønsbegæringen angives, hvorvidt en skønsforretning ønskes gennemført som en hastesag. Ved f.eks. stadeopgørelser i forbindelse med konkurs og ophævelse kan en skønsforretning blive gennemført med en arbejdsdag som varsel. Disse tilfælde er som oftest aftalt i AB-aftalegrundlaget. Arbejdet kan således fortsættes hurtigst muligt derefter.

Hvis der ikke er tale om en stadeopgørelse ved konkurs eller ophævelse, vurderer og beslutter nævnet, om en begrundet anmodning om hastebehandling i øvrigt kan tages til følge, herunder om der evt. kan afholdes besigtigelse efter nogle hurtige processer, mens uoverensstemmelse vedr. spørgsmål mv. afklares efterfølgende. Der gives som oftest en høringsfrist på et døgn for modparten, hvorefter nævnet tager stilling til, om sagen kan behandles som en hastesag. En skønsmand må som udgangspunkt gerne se et skønstema, selvom det ikke er endeligt, medmindre der træffes anden afgørelse. Der kan også være grunde til, at en skønsmand ikke må se bilag, før der er truffet afgørelse om evt. uenighed herom mellem parterne.