Månedsarkiv: marts 2015

Vellykket konference om konflikt-håndtering

Minister og konferencier

De omkring 150 deltagere i konferencen om strategisk konflikthåndtering i byggeri og anlæg, som Voldgiftsnævnet og
Mediationsinstituttet afholdt den 19. marts 2015, fik mange oplysninger, indtryk og holdninger med hjem. Oplægsholderne gav deltagerne et indblik i de daglige udfordringer med konflikthåndtering, og de muligheder, der kan anvendes, herunder i Voldgiftsnævnets regi. Der blev givet eksempler fra både Norge og UK. Der var en meget bred debat og generel enighed om, at arbejdet med de mere alternative muligheder bør fremmes – også inden ændringen af AB-systemet.

Oplæg og billeder kan ses på www.konfliktstrategi.dk, hvor der også vil komme nærmere om udbyttet af konferencen og de opfølgende initiativer.

Konferencen blev støttet økonomisk af Realdania og vil blive fulgt op af konkrete initiativer, herunder undervisningsforløb for både jurister og fagpersoner inden for bygge- og anlægsbranchen, og forbedringer af nævnets mere alternative muligheder.

20.03.2015

Digitale dokumenter

Det er nu muligt i vidt omfang at indsende materiale til nævnet alene i elektronisk form.

Processkrifter og bilag, der indsendes elektronisk, skal sendes samlet i én email eller på en usb-stik. Skrifter og bilag skal sendes i adskilte filer. Bilag kan enten fremsendes i én samlet fil eller i én fil pr. bilag, hvilket anbefales ved et mindre antal bilag. Proces-skrifter og bilag skal være navngivet retvisende samt nummererede eller litrerede.

Se nærmere på fanebladet “Praktisk information“, herunder om tilladte filtyper og visse undtagelser.

Det fortsat er et krav, at bilags-samling/ekstrakt modtages i papirform forud for hoved-forhandlingen.

I sager, hvor nævnet anmodes om at stille en skønsmand i forslag til udmeldelse ved de almindelige domstole (B-sager) og i sager om sagkyndig beslutning (G-sager), anmodes om, at materialet alene indsendes med email, jf. nærmere faneblade om disse sagstyper.

19.03.2015